Page 6 - Hedensted_Bygger_2021
P. 6
Bo tæt på by
og skøn natur
Fra naturskønne Remmerslund
Skovby til centrum i Hedensted er
der kun ca. 1,5 km. Du er med andre
ord tæt på både byliv, butikker og
skole. Og skal du med toget, kan du
hoppe på ved Hedensted Station,
der ligger midt i byen. E45 kan du
nå på knap 5 min.
Hedensteds cirka 12.000 indbyggere danner
grundlag for et rigt butiksliv, hvor du finder alt fra
både dagligvarebutikker (Brugsen, Rema 1000,
Lidl, Fakta og Spar) til detailbutikker inden for
herre- og dametøj, isenkram, sport, boghandel,
Matas, vin, blomster, apotek osv.
I Hedensted Centret finder du både fitness,
svømmehal og masser af idrætsforeninger.
Byen rummer naturligvis også en masse andre
foreninger, og i Trykkeriparken midt i byen finder du
blandt andet en kæmpe sandkasse, en overdækket
scene og et lille stykke skov. Trykkeriparken er et
samlingssted på tværs af alder og interesser, hvor
man kan skabe noget sammen.
Sidst men ikke mindst byder byen hvert
år på en majfest.
6