Der findes ikke standard-mennesker. Derfor laver vi heller ikke standard-køkkener.
Det tror vi på, og det er Invitas mission. Hvert køkken bliver skræddersyet, og vi begynder først at producere køkkenet, når vi sammen med kunden har fundet den helt rigtige, personlige løsning.
Det var faktisk baggrunden for at starte Invita i sin tid som en ordreproducerende virksomhed i 1974, og det har været Invitas grundfilosofi lige siden.
Vores vigtigste opgave og vision er at skabe en Invita løsning, som fungerer i det daglige, og som man glæder sig over hver dag. Invita er her for at skabe køkkenglæde hver dag med et personligt Invita køkken.
Vælg Invita og oplev forskellen
Forskellen på Invita og andre køkkener bliver først rigtig tydelig, når du besøger butikken og taler med vores konsulenter. Spørger du vores kunder, hvorfor de har valgt Invita, er svaret ofte: ”På grund af konsulenten!”
Vores konsulenter er ikke kun eksperter i køkkenindretning; de er eksperter i at lytte og omsætte tanker og ønsker til spændende løsninger indenfor rummets og budgettets rammer. Vejen frem til dit nye køkken er både gennemtestet og veldefineret.
Vi giver dig al den inspiration, rådgivning og service, du har brug for, fra det første møde til dit nye køkken står klar. Og er der noget, du helst vil gøre selv, aftaler vi selvfølgelig bare det.